Skip to content

Sanitet – Hvad er det, og hvad må du selv?

Sanitet – Hvad er det, og hvad må du selvSanitet – Hvad er det, og hvad må du selv

Hvad er sanitet?

Sanitets betydning er todelt. Men fælles for dem er, at sanitet omhandler muligheden for at skabe gode hygiejneforhold. Når man taler om sanitet, kan det derfor henvise til selve forholdene – f.eks. at der er dårlige sanitære forhold på en festivalsplads, eller at der er gode sanitære forhold på de tyske restepladser. Eller det kan henvise til selve produkterne, der skal til for at skabe gode sanitære forhold.

Sanitet skaber gode hygiejniske forhold

Sanitet er en fast del af hverdagen og er typisk forbundet med hygiejne – og ja toiletter og badeværelser. Faktisk indebærer sanitet alt fra at skylle ud i toilettet til at vaske hænder med sæbe. Gode sanitetsforhold kan være med til at forbygge sygdomme, og så højner de faktisk levestandarden. Forestil dig at smutte ud på et gammeldags das, hvor stanken kan være noget så fæl, og du mildest talt fryser rumpen lige så snart, du trækker bukserne ned – og hvor vasker du så lige hænder, når du er færdig, ja den mulighed er der ikke. Sanitet er en luksus, som er gået hen og blevet en selvfølge i den travle hverdag. Men der er ingen tvivl om betydningen af god sanitet, når først toilettet går i stykker, bruseren stiger af og håndvasken lugter fælt af kloak. Heldigvis er der råd for det hele.

Sanitetsprodukter

For at skabe gode hygiejneforhold – gode sanitære forhold - kræver det sanitetsprodukter af høj kvalitet. Hos GreenDozer finder du et stort udvalg af produkter inden for sanitet. Vi forhandler alt inden for badeværelsesartikler lige fra toiletter til brusere over armaturer til køkkenet eller køkkenvaske. Hos GreenDozer forhandler vi et stort udvalg af sanitetsartikler. Vi forhandler både overskudsvarer og basisvarer. Basisvarer er varer, som du kender dem. Altså varer der er i sortiment hos producenter og grossister.

Overskudsvarer er også spritnye varer, som ingenting fejler, og som er dækket af garantien på samme vilkår som basisvarer. Det er blot varer, som grossister, byggemarkeder eller producenter har i overskud af den ene eller anden grund. Måske har de et overlager? Måske er der kommet en ny serie på markedet, som skal bruge pladsen på lageret? Eller måske har en kunde annulleret en stor ordre? Uanset årsagen, så er disse varer i overskud, og vores sælgere ønsker at sælge dem hurtigt. Derfor har overskudsvarer også altid en ultra skarp pris!

Hvad for noget VVS-arbejde må du selv udføre?

Når du udfører VVS-arbejde selv, er det utroligt vigtigt at have styr på, hvad du selv må lave, og hvad du skal overlade til fagfolk. Det skyldes ganske enkelt, at du kan risikere, at forsikringen ikke dækker, hvis installationerne ikke er udført korrekt og af en uddannet VVS’er. De fleste kan sikkert forestille sig, at økonomien kan blive noget stram, hvis der først er sket en vandskade, der har ødelagt husets gulve og køkken, og du pludselig står med hele regningen selv på trods af, at du troligt betaler din forsikringspræmie hver måned. Du må selv udføre følgende VVS-arbejde i forbindelse med sanitet:

  • Tilslutning af armaturer og toilet, men kun hvis der allerede er installeret en afspærringsventil på vandtilførslen, og hvis det er samme tilslutningstype som det toilet, du fjerner.
  • Tilslutning og udskiftning af vaske- og opvaskemaskiner til vand, hvis der allerede er installeret en almindelig hane eller afspærringsventil.
  • Udskiftning af pakninger i vandhaner.
  • Opsætning og tilslutning af radiatorer.
  • Lave og tilslutte gulvvarme, men kun hvis der ikke allerede løber fjernvarmevand rundt i rørene.

Det her VVS-arbejde må du ikke selv udføre

Du må ikke selv lave følgende VVS-arbejde af hensyn til sikkerhed og forsikring:

  • Du må ikke lave nye VVS-installationer i din bolig. Det betyder også, at du ikke må tilslutte gulvafløb eller lave nogen former for kloaker udover faskiner.
  • Det er heller ikke lovligt at ændre på brugsvandsanlæg eller centralvarmesystemet i boligen, hvis der allerede er fjernvarme i systemet.
  • Alt der har med gasinstallationer at gøre hører også ind under VVS-arbejde, og det må du ikke røre ved selv.

Køb sanitet til baderum og resten af boligen hos GreenDozer og bekæmp skrot

Når du handler hos GreenDozer, har du rig mulighed for at gøre en rigtig god handel. Du kan nemlig spare op til mange procenter på sanitetsartikler og samtidig gøre en god gerning ved at hjælpe med at bekæmpe skrot. Du redder nemlig varen fra skrot, hvis du køber en overskudsvare og bidrager til et mere bæredygtigt Danmark.

Vil du vide mere om, hvordan vi hos GreenDozer bekæmper skrot, kan du læse mere her. Og vil du holdes opdateret på de nyeste, overskydende varer, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev lige her.