Handelsbetingelser
1. Virksomhedsoplysninger
GreenDozer ApS
CVR nr.: 45453995
Sonnesgade 4, 8000 Aarhus C
E-mail: support@greendozer.com
2. Generelle oplysninger
GreenDozer driver en online platform, der sælger byggematerialer fra vores professionelle leverandører der bl.a. dækker over nedrivere, bygningsejere, entreprenører, håndværkere og offentlige aktører. Hvis din ordre indeholder varer fra flere forskellige leverandører, vil du modtage flere ordrebekræftelser og faktura, ligesom du kan modtage flere leveringer.
GreenDozer handler udelukkende med erhvervskunder og offentlige institutioner.
Privatpersoner kan ikke handle hos os, og forbrugeraftaleloven samt købeloven for forbrugere finder ikke anvendelse.
Alle køb er bindende, og returnering kan kun ske efter forudgående skriftlig aftale.
3. Priser
Alle priser på GreenDozer oplyses både ekskl. og inkl. 25% moms i danske kroner (DKK).
4. Betaling
Du kan betale med MobilePay, VISA, MasterCard, Maestro, VISA Elektron, Dankort og EAN-fakturering. EAN-fakturering er forbeholdt offentlige kunder. Der pålægges ikke gebyr ved betaling med MobilePay eller betalingskort.
Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.
5. Fragt
Din ordre kan indeholde varer fra flere leverandører, og varen afsendes direkte fra den enkelte leverandør til din valgte adresse. Du skal være opmærksom på, at du vil blive opkrævet separat fragt fra hver enkelt leverandør, og dermed ekstra fragtomkostninger, hvis du bestiller varer fra flere forskellige leverandører.
Fragtprisen for din ordre afhænger af hvilke type varer, der bestilles, varens dimension og vægt, og hvor i landet ordren skal leveres til. Fragtbeløbet vil fremgå af checkout flowet under levering.
6. Levering
Vi leverer kun til adresser i Danmark dog ikke til Grønland og Færøerne.
Fragtprisen afhænger af hvilken leveringsmetode, der vælges.
For vores varer er den forventede leveringstid 5 - 10 arbejdsdage. Nogle leverandører tilbyder levering til pakkeshop. Har du bestilt levering til en pakkeshop, skal du være opmærksom på, at din ordre kan blive leveret til en anden pakkeshop end den valgte. Alle varer sendes direkte fra vores leverandør til din angivne leveringsadresse eller pakkeshop. Leveringstiden fremgår af vores forsendelsesbekræftelse, som du modtager, når varen er afsendt fra vores leverandør.
Stykgods og palleforsendelser leveres til første kantsten eller transporteres via et plant jævnt og kørefast underlag, såsom fliser, asfalt eller beton. Denne type forsendelser er som regel tunge og voluminøse og skal ofte transporteres af chaufføren med en palleløfter. En palleløfter kan ikke køre over forhindringer som kantsten, trapper, dørtrin, jord, grus eller græs. Chaufføren kan og må derfor kun levere via kørefast underlag.
Hvis du ikke er hjemme til at kvittere for varemodtagelsen, eller ikke har givet samtykke til at varen må stilles på din adresse uden at du er hjemme, tager chaufføren pakken med igen, og du informeres om hvor varen kan afhentes.
I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted.
7. Fortrydelsesret
Fortrydelsesret gælder ikke for virksomheder og offentlige institutioner.
8. Reklamation
Du har som erhvervsdrivende 12 måneders reklamationsret, og en evt. reklamation skal ske straks og senest efter 5 arbejdsdage, når du konstaterer en fejl eller mangel. Du skal allerede ved modtagelsen foretage en grundig undersøgelse af, om varen er mangelfuld. Du er forpligtet til omgående skriftligt at reklamere over mangler, du finder ved undersøgelsen, og du kan ikke senere påberåbe dig mangler, der kunne konstateres ved undersøgelsen. Du kan heller ikke påberåbe dig mangler, hvis du undlader at reklamere omgående over senere konstaterede mangler, som du, ikke har konstateret eller burde have konstateret ved leveringen. Du er forpligtet til at dække vores omkostninger ved reklamationer der er ubegrundede, eller mangler, som vi ikke hæfter for.
Al henvendelse vedr. reklamationer, skal sendes til vores e-mailadresse: support@greendozer.com, hvorefter vi i samarbejde med vores leverandør behandler din reklamationssag.
Hvis du er berettiget til at påberåbe dig en misligholdelsesbeføjelse overfor os (det være sig ophævelse af købet, forholdsmæssigt afslag eller erstatning), er vores leverandør forpligtet til via GreenDozer at opfylde dine krav. Det er vores leverandørs til enhver tid gældende reklamationsregler, der er gældende.
Gældende særskilt for brugte byggematerialer (genbrugsvarer)
Hvis du er berettiget til at påberåbe dig en misligholdelsesbeføjelse overfor os (det være sig ophævelse af købet, forholdsmæssigt afslag eller erstatning), så er GreenDozer forpligtet til at opfylde dine krav. GreenDozer har i forhold til handel med brugte byggematerialer tegnet en erhvervs- og produktansvarsforsikring dækkende handel med brugte byggematerialer (genbrugsvarer).
Generelt
Vi skal kontaktes inden varen sendes retur, og varen må ikke sendes til os, da vi ikke råder over eget lager. Hvis du sender varen til os, vil varen ikke blive modtaget, og du har selv ansvaret for den videre håndtering. Returnering af varen kan ofte undgås, hvis du, udover en detaljeret beskrivelse af fejlen, fremsender billeder (gerne flere fra forskellige vinkler) eller en kort film der viser varens defekt, da det derved kan bruges overfor vores leverandør som dokumentation.
Hvis du har fået defekte eller fejlleverede varer, eller du ønsker at reklamere over en vare, skal du kontakte os på vores e-mailadresse: support@greendozer.com med overskriften ”reklamation” samt beskrivelse af fejlen. For at sikre en hurtig sagsbehandling, skal du altid vedhæfte en kopi af din faktura. Efter vi har modtaget reklamation, vil du blive kontaktet af os med instruktioner om den videre proces.
Er reklamationen berettiget og godkendt af vores leverandør, vælger leverandøren, om varen ombyttes, eller beløbet for den købte vare refunderes. Vores leverandør kan anmode om, at den reklamerede vare sendes til leverandøren på nærmere angivet adresse. Du betaler for returnering af varen, der sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk at få en kvittering for afsendelse, da denne kvittering hvis ønsket skal udleveres til os eller leverandøren som dokumentation. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.
Vi dækker ikke generelle indirekte tab, eller udgifter til håndværkere eller andre udgifter i forbindelse med demonteringen og genmonteringen af en reklamationsvare, medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.
Enhver tvist mellem dig og os, som ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved anvendelse af dansk ret. Tvister skal afgøres ved retten i Aarhus som aftalt værneting.
9. Anvendelse af Cookies
En cookie bruges til at registrere din adfærd på din desktop, tablet eller mobil. På den måde ved vi ved dit næste besøg, hvem du er, og kan derved skabe øget brugervenlighed for dig. Der lagres ikke personfølsomme oplysninger i en cookie, men oplysninger om din adfærd f.eks. en indtastet e-mail og adgangskode i forbindelse med login. En cookie lagres på din desktop, tablet eller mobil. Du kan vælge at slå cookies helt fra.
10. Privatlivspolitik
For at du kan handle med os på GreenDozer, har vi brug for følgende oplysninger om dig:
Navn
Adresse
Mobilnummer
E-mailadresse
CVR nr.
Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb.
Personoplysningerne registreres hos GreenDozer ApS og opbevares i tre år, hvorefter oplysningerne slettes. Regnskabsmateriale opbevares i fem år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.
Hos GreenDozer ApS deler vi dine oplysninger med vores leverandører, for at de kan behandle og sende din ordre til dig.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på GreenDozer er GreenDozer ApS.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: support@greendozer.com.
Behandlingen sker efter reglerne i vores privatlivspolitik som du finder her for GreenDozer. Her kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.
11. Versioner
Handelsbetingelserne er sidst opdateret 10-03-2025.