Skip to content

Vinduer

Vinduer i god kvalitet Du kan købe vinduer online hos GreenDozer. Vi har alle typer af vinduer hos os. Du kan også vælge at købe bæredygtigt ved at købe et genbrugsvindue eller et overskudsvindue. På den måde er du med til at minimere spild i byggebranchen og redde ...

Vælg underkategori

Vinduer i god kvalitet

Du kan købe vinduer online hos GreenDozer. Vi har alle typer af vinduer hos os. Du kan også vælge at købe bæredygtigt ved at købe et genbrugsvindue eller et overskudsvindue. På den måde er du med til at minimere spild i byggebranchen og redde varen fra skrot.

Vinduer i det rette materiale

Du kan købe vinduer i tre forskellige materialer, som alle har sine fordele og ulemper:

  • Trævinduer
  • Træ/alu vinduer
  • Plastvinduer

Trævinduer

Trævinduer er det traditionelle valg af vinduer. De fås både som 2- og 3-lags glas, og holder i mange år. Dog er især den udvendige side af trævinduer udsat for vind og vejr, hvilket gør, at de kræver en del vedligeholdelse for at være flotte og isolerende mange år ude i fremtiden. Træet skal males eller behandles, så det har et beskyttende lag, når det regner, sner og blæser.

Mahogni vinduer er et populært valg pga. den varme glød og hygge som mahogni træet tilfører. Mahogni vinduer er især et flot valg til et hus med gule mursten, da det brune og gule spiller utrolig flot op mod hinanden.

Træ/alu vinduer

Træ/alu vinduer er det moderne valg, hvor du får det hyggelige træ indenfor og aluminium udvendigt, der er modstandsdygtigt mod vind og vejr. Træ/alu vinduer er det mest populære valg pga. de forholdsvis vedligeholdelsesfrie egenskaber, hvor du samtidig får et flot vindue.

Plast (PVC) vinduer

Plastvinduer har haft et dårligt ry for at se billige ud. I dag ser de dog yderst moderne ud og er rigtig flotte vinduer. PVC vinduer er de vinduer med mindst vedligeholdelse, hvilket gør dem populært i mange moderne byggerier så som etagebyggeri og kontorbyggeri, hvor den ekstra driftsomkostning, der er ved vedligeholdelse, giver mening af spare tiden på.

Vælg 3-lags ruder

Vinduer med 3-lags ruder er uden tvivl det rigtige valg til vinduer i beboelsesbygninger, da de er mere isolerende end 2-lags ruder. Det gælder både varme, men også støj. Så med 3-lags ruder i dine vinduer sparer du både på varmeregningen, men vil også opleve mindre støj fra trafikerede veje, hvis du bor ud til sådan en.

Vinduernes åbningsretning

Når du skal vælge dine nye vinduer, skal du tænke over åbningen og åbningsretningen. Hvis du har en vindueskarm, er det nemlig upraktisk med et vindue, der åbner indad, så du skal fjerne tingene fra vindueskarmen, hver gang du lufter ud. I så fald kan du vælge et vindue, der åbner i toppen i stedet for.

De fleste vinduer åbner udad, netop så vinduerne ikke genere indenfor, når de er åbne. Men har du renoveret, bygget til eller opsat et skur uhensigtsmæssigt udenfor, så vinduet ikke kan åbne udad, så skal du selvfølgelig vælge et vindue, der åbner indad.

Vinduesåbning som nødudgang

Vær opmærksom på, når du vælger dine nye vinduer, at i alle beboelsesrum skal vinduet kunne fungere som nødudgang. Der er helt særlige krav til, hvornår det kvalificerer sig som nødudgang, så spørg altid dem, som skal montere dine vinduer til råds, inden du køber.

Vælg vinduer efter design

Mange, der bygger nyt hus eller renovere et eksisterende byggeri vælger først og fremmest vinduer ud fra vinduets design. Det skal nemlig passe ind i byggestilen. Vælg mellem:

  • Dannebrogsvinduer: Dannebrogsvinduer er vinduer med sprosser, hvor de to øverste ruder er kvadratiske, mens de to nederste er rektangler, så ruderne til sammen danner et dannebrogsmønster.
  • Palævinduer: Palævinduet er småsprosset og har derfor både vandrette og lodrette sprosser. Palævinduet har et mondænt udtryk, da det i gamle dage kun var anvendt i store palævillaer eller herregårde.
  • Bondehusvinduer: Bondehusvinduer har små ruder over hinanden med vandrette sprosser. Det er et klassisk rudemønster i vinduer, som i gamle dage sad stuehusene på gårdene – deraf navnet bondehusvinduer. Det landlige og hyggelige look følger stadig vinduet, uanset om det er monteret i et gammelt stuehus eller i en nybygget villa.
  • Vinduer uden sprosser: Et vindue uden sprosser er et moderne, minimalistisk og praktisk vindue. Det fås enten som fastkarm, eller som oplukkeligt. Et vindue uden sprosser er klart det nemmeste at rengøre, da du ikke skal døje med de mange små ruder.

Vælg vinduer efter funktion

Vinduer har selvfølgelig de klassiske funktioner; de skal kunne åbnes, så der kan luftes ud, og skal kunne fungere som nødudgang i beboelsesrum. Men hvordan skal vinduet kunne åbnes? Det er et spørgsmål, du skal tage stilling til.

  • Topstyrede eller tophængte vinduer : Et topstyret eller tophængt vindue er et vindue, som åbner i bunden med et greb.
  • Fastkarmsvinduer : Fastkarmsvinduet er et vindue, som ikke kan åbnes. Den eneste funktion, et fastkarmsvindue har, er at slippe lys ind i lokalet.
  • Fastkarmsvinduer med opluk : Et fastkarmsvindue med opluk har flere ruder, hvoraf en eller flere af dem er faste og et kan lukkes op. Det er en slags vindue i et vindue.
  • Dreje-kip vinduer : Dreje-kip vinduet kan åbne to veje. Det kan både åbne i toppen, så det kipper åbent, men det kan også åbnes i siden ved at dreje håndtaget.
  • Sidehængte vinduer : Sidehængte vinduer åbnes i siden. De har, som navnet lyder, hængsler i siden af vinduet. Det er ofte smalle vinduer, og som ofte har to eller flere fag.

Køb vinduer på GreenDozer og lad os minimere spild sammen

GreenDozer er byggebranchens markedsplads, som hver dag arbejder for at minimere spild. Derfor kan du finde genbrugsvarer og overskudsvarer hos os. Det gælder også indenfor vinduer. Ved at købe et genbrugsvindue i høj kvalitet eller et overskudsvindue, er du med til at minimere spild ved at redde varen fra skrot.

Læs mere om, hvordan vi bekæmper skrot her.